"Hurtig som et dyr, rastløs som en svale.".

kunne ikke finde et bedre billede af ham end dette.

Den 28' juli, 1836, foretog Ernst sit længste løb, denne gang fra Konstantinopel til Calcutta og tilbage.
Han krydsede de vilde bjerge i mellemøsten, Syriens ørkener, Persiens sletter, bjerge og kløfter i Aghanistan, Himalaya (hvor han sommetider måtte bruge snesko).
Han ankom til Calcutta 30 dage senere, en trediedel af tiden, som den hurtigste karavane ville have været om samme tur.

Efter fire dage hvil, løb han tilbage til Konstantinobel, hvortil han ankom d. 23' september.
I alt, trods det at han blev beskudt, udsat for røveri og bidt af slanger, tilbagelagde han turen, der var 5.000 miles (8.045 km) lang, på 59 dage, hvilket gav et gennemsnit på 87 miles (140 km) pr. dag.
Under løbet måtte han krydse ørkener og ubeboede salt sumpe som strakte sig hundredvis af miles. Nogle af landene han løb igennem var i permanent krig og myldrende fuldt af røvere.
"Vidner til mine løb, betragtede mig som excentrisk , et fjols eller besat af djævelen", skrev han i sin dagbog.
Ernst var kort og firskåren og levede meget spartansk. Han foretrak at spise kolde måltider og sove i det fri, på jorden.
Hvis man sov i en seng, mente han at kroppen blev frataget sin elasticitet og styrke.
Når han sov indendørs, foretrak han en træbænk. Han var i stand til at klare sig med meget lidt søvn - en stor fordel for en ultra-løber.
Han sov sjældent mere end 3 - 4 timer i døgnet og når han løb, var det en kendsgerning at han kun sov 10 - 15 min., to gange i døgnet - stående medens han lænede sig op ad et træ, med et stykke stof over øjnene.
kilde: http://home6.inet.tele.dk/ultraman/index.html